Studie- og ordensregler

Studie- & Ordensreglerne er inddelt i

 

I. Almindelige regler for orden og samvær

 

II. Regler for studieaktivitet

 

 

I. Almindelige regler for orden og samvær

 

På Efterslægten forudsætter vi at alle bidrager til et konstruktivt og humørfyldt arbejdsmiljø ved at anerkende hinandens ligeværd og udvise respekt og tillid i det daglige samarbejde.


Det betyder at alle på Efterslægten

  • Taler ordentligt til hinanden
  • Møder til tiden og overholder frister og aftaler (bl.a. med tutor).
  • Rydder op efter sig
  • Slukker mobiltelefonen i undervisningen, på bibliotek, studiecenter og ved fællesarrangementer
  • Behandler vores it- og andet teknisk materiel hensynsfuldt
  • Giver kursister med fagligt arbejde fortrinsret til computerne
  • Ikke spiser i undervisnings- og arbejdssituationer
  • Ikke går ud og ind i timerne
  • Overholder klassens eller holdets aftaler for godt læringsmiljø
  • Efterlever vores ryge-, alkohol- og rusmiddelpolitik

Konsekvensen af ikke at overholde de almindelige regler for orden og samvær kan - normalt efter forudgående advarsel - være

  • At du bliver udelukket fra konkrete arrangementer
  • At du bliver udelukket fra undervisningen i indtil 10 dage (registreres som fravær)
  • At du bliver udmeldt af Efterslægten

  

II Regler for studieaktivitet

 

Studieaktivitet er en forudsætning for at gennemføre en HF-uddannelse og for at modtage SU.

Kravene til studieaktivitet omfatter

  • At du forbereder dig til undervisningen
  • At du - rettidigt - møder frem til undervisning der kræver tilstedeværelse
  • At du deltager aktivt i undervisningen, herunder virtuel undervisning, projektarbejde og ekskursioner
  • At du rettidigt afleverer selvstændigt udarbejdede skriftlige arbejder der opfylder de faglige krav
  • At du bruger studiebogen aktivt (kun klasser)
  • At du deltager i eksamener og prøveeksamener


Dokumentation for studieaktivitet foreligger i form af

  • Registreret fremmøde
  • Skriftligt arbejde
  • Studiebogen (HF-2), der indeholder lærerens og kursistens refleksioner over faglige og personlige kompetencer
  • Deltagelse i virtuel undervisning på Fronter
  • Deltagelse i eksamener og prøveeksamener

Procedure for Efterslægtens evaluering af kursisternes studieaktivitet

  • Klassekursister: Inspektor, studievejleder og lærerteam mødes 4 - 5 gange årligt til en samlet evaluering af kursisternes studieaktivitet. På møderne afgøres varsler, udmeldelser, indstilling til eksamen, oprykning og SU-status
  • HF-E kursister: Inspektor ”hører” 3 gange om året faglærerne angående kursisternes studieaktivitet. På baggrund af denne høring træffer inspektor beslutning om varsler, udmeldelser, mulighed for fortsat tilmelding på Efterslægten og SU-status

Dokumentation for fravær

  • Kursister skal redegøre for alt fravær i webdagbogen, også almindelige fraværsperioder (forkølelse, halsbetændelse og lign.)
  • Længerevarende fraværsperioder skal desuden dokumenteres med lægeerklæring eller anden dokumentation, som afleveres på Efterslægtens kontor (du betaler selv for lægeerklæringen)

Sanktioner ved manglende studieaktivitet


Manglende studieaktivitet medfører en af følgende sanktioner – normalt efter forudgående varsel:

  • Tab af retten til at gå til eksamen i et eller flere fag
  • Tab af retten til oprykning på næste klassetrin (ved gennemsnit på mindre end 02 og manglende udbytte af undervisningen generelt)
  • Tab af SU
  • Udmeldelse af Efterslægten

En udmeldelse pga. manglende studieaktivitet medfører ikke tab af retten til at tilmelde sig eksamen som selvstuderende.


Efterslægten: HF-Centret i Storkøbenhavn

august 2009

Opdateret  08-03-2012 /  af  webmaster